Nyheder fra Foreningen Veksø Skoles Venner

September 2012: Debatindlæg: Lys på skolestien, tak

Efterårsmørket er på vej, så vi har sendt et debatindlæg til Lokalavisen, hvor vi opfordrer byrådet til at sikre, at der kommer lys på cykelstien mellem Veksø og Lærkeskolen - så vi slipper for flere ulykker som den, der skete i marts 2012.

> Læs mere her

 

Maj 2012: Oplæg til ny skolestruktur skaber stor usikkerhed

Egedal Kommune har sendt 'Forslag til ny skolestruktur i Egedal Kommune' i høring. Det lyder muligvis tørt og kedeligt, men oplægget er faktisk lidt af en gyser for Veksø:

1) Der er ingen sikkerhed for, at børn, som bor i Veksø, fremover kan komme til at gå i skole i Veksø. Veksø Skoles Venner mener, at der skal skabes sikkerhed for, at børn kan starte i skole der, hvor de bor.

2) Børn fra Søsum vil fremover høre til Ganløse Skole. Det betyder at oplandet til Veksø Skole bliver gjort mindre, hvorved skolen bliver mindre bæredygtig på sigt. Veksø Skoles Venner mener, at Søsum-børnene fortsat skal have mulighed for at vælge Veksø Skole, ligesom vi også mener at børnene i Hove skal have den mulighed.

3) Der er ingen sikkerhed for, at man kan starte i skole der, hvor man også har gået i børnehave. Fremover kan man få en børnehaveplads i Veksø, og derefter sendes i skole i Stenløse eller Ganløse. Veksø Skoles Venner mener, at børn skal have krav på at kunne starte i skole i det lokalområde, hvor de har gået i børnehave. 

Veksø Skoles Venner vil i den kommende tid gå i dialog med byrådspolitikerne om den ny skolestruktur, og vi vil opfordre til, at man tager et bredere kig på, hvordan der skabes et godt og trygt skolevæsen i Egedal.

 

April 2012: Vellykket arbejdsdag på skolen

Lørdag den 28. april afholdt Veksø Skoles Venner for første gang arbejdsdag på skolen. Elin og Marianne havde på forhånd udpeget de ting, som allermest trængte til en kærlig hånd, og i løbet af 3-4 timer fik de 15-20 fremmødte børn og voksne ordnet det meste. Der blev gravet ud til nyt faldunderlag på legepladsen, repareret legehuse, ordnet mooncars, sået græs, vasket computerrum og meget andet.

                       

alt

Tusind tak til alle, der kom og hjalp til!! Vi gentager sucessen igen en anden gang, så hvis du gik glip af arbejdsdagen denne gang, så skal du nok få muligheden en anden gang.

 
  • Støt os
  • Støt os
  • Støt os
  • Støt os
  • Vedtægter
  • Vedtægter
  • Vedtægter
  • Vedtægter